Hygiejnerengøring og desinficering af berøringsflader og håndtag er på mange måder en tillidssag. Du kan nemlig ikke se, om en overflade eller et håndtag er blevet desinficeret, og i så fald hvordan det er blevet det. Er der skiftet klud undervejs eller er det den samme klud, der er blevet brugt igennem alle rum?
Forebyggelse af coronavirus stiller særlige krav til rengøringen i både hjemmet og på arbejdspladsen og faktisk har rengøring aldrig været vigtigere. God hygiejne spiller en afgørende rolle i kampen mod coronavirus, og her kommer hygiejnerengøring til sin ret.
Med hygiejnerengøring forstås en rengøring, der slår ned på områder og punkter, hvor der er særlig stor risiko for smittespredning. Grundig hygiejnerengøring skal derfor ses som et supplement til den almindelige rengøring.
I Team Rengøring A/S vægter vi altid hygiejnerengøring og korrekt udførelse højt – og især i disse corona-tider. Vi ønsker trygge kunder, der er helt sikre på, at vi gør rent og desinficerer efter alle forholdsregler og med korrekt udførelse.
Vil du vide, hvordan vi foretager os corona rengøring?
Rengøring i kampen mod coronavirus
Der er tre ting, der er gennemgående, når vi udfører grundig hygiejnerengøring og desinficerer. Det gælder om at rengøre de rigtige steder, bruge det rigtige udstyr og de rigtige metoder.
Vi har uddybet hvert punkt herunder, så du kan blive klog på, hvordan vi forebygger smitte med coronavirus.
De rigtige steder
Det er vigtigt at være opmærksom på de steder og punkter, hvor du og andre ofte har berøring med. Det er selvsagt her, at der er større chance for at komme i kontakt med bakterier og urenheder. Skal du forebygge smitte, er det følgende punkter, der skal have dit fokus:
- Håndtag, dørhåndtag og kritiske dørflader
- Kontakter
- Kritiske berøringsoverflader ved bordflader
- Stolerygge, armlæn og håndtag ved stole og andre møbler
- Gelændere
- Betjeningspaneler ved printere, kopimaskiner, komfurer, blandingsbatterier samt kaffe- og vandmaskiner
- Alarmpanel, adgangskontrol og betjeningspaneler
- Bilinteriør, rat, gearstang, radio og andre betjeningspaneler
Sundhedsmyndighederne anbefaler, at fælles kontaktpunkter rengøres minimum en gang dagligt.
Det rigtige udstyr
Når du har styr på, hvor du skal gøre rent, er det vigtigt, at du bruger det rette udstyr.
Det er vigtigt at bruge den rigtige klud til rengøring og desinficering. Vi bruger Vileda Microfiberklude, da deres endeløse fibre binder partiklerne (snavs og bakterier) i kluden. Det gør klude af papir, polyester, bomuld og viskose ikke. Med disse klude risikerer du i stedet, at snavs og bakterier blot tværes rundt på overfladen.
Vi bruger MicronQuick-klude fra Vileda, og her viser test lavet af tredjepartslaboratorie, at kluden fjerner op til 99,86% af Bovine Corona Virus udelukkende med vand.
Hvis du vil læse mere om vores microfiberklude, kan du scanne denne QR-kode:
Ved rengøring og desinficering er det også vigtigt at tænke, hvilket rengøringsmiddel du bruger og hvilke overflader det skal bruges på.
Overflader, der benyttes til behandling af fødevare, skal fx have korrekt godkendt desinficeringsmiddel. Det er også væsentligt at tage miljøet i betragtning, da der både findes produkter fra EU-blomsten og Svanemærket, der kan anvendes til corona rengøring.
Den rigtige metode
Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at måden, der bliver rengjort og desinficeret på, er korrekt.
Kennet Askov Jeppesen, Vileda Distriktschef Øst, udtaler følgende: ”Det er ekstremt vigtigt, at alt overfladerengøring gøres med sund fornuft og med den rette hyppighed. Der skal bruges gode microfiberklude, og det er nødvendigt med en god dialog med jeres rengøringsfirma om overfladerengøringen. Husk, at man altid skal rengøre mekanisk enten før eller under desinficeringen. Her er det også en fordel med gode microfiberklude.”
Grundig hygiejnerengøring foretages bedst med en klud, som nævnt i afsnittet oppe over. Undgå at bruge spray direkte på overfladen, men spray i kluden og hav hele tiden i tankerne, at bakterier skal fjernes og ikke bare flyttes rundt.
For ikke at flytte bakterier fra overflade til overflade og fra rum til rum, gør vi følgende:
- Vi folder vores klude, så der er otte rene sider og bruger en side ad gangen
- Én side på kluden per overflade, der aftørres
- Vi skifter kluden, når alle otte sider er brugt eller vi skifter rum
På den måde sikrer vi, at vi altid rengør og desinficerer korrekt. Når en klud først er brugt, må den aldrig dyppes eller opskylles til brug igen. Gør man det, flytter man bare bakterier fra overflade til overflade eller fra dørhåndtag til dørhåndtag. Når vi har brugt vores klud på alle otte sider eller vi skifter rum, smider vi kluden til vask, hvor den vaskes i vores eget vaskeri og efter forskrifter fra Sundhedsmyndighederne. Efterfølgende tager vi en ny og ren klud i brug.
Sprit til rengøring
Håndsprit til desinficering af overflader er ikke en fordel. I stedet vil den bedste metode være at bruge universalrengøringsmiddel eller sæbe og vand med en god microfiberklud.
Vil du have et uforpligtende tilbud?
Har du en eksisterende rengøringsaftale, hvor du ønsker, at grundig hygiejnerengøring skal indgå? Vil du sikre dig i privaten og ønsker professionel hjælp? Vil du høre mere om vores corona rengøring og hvordan vi forebygger coronavirus i vores hverdag? Så tøv ikke med at kontakte os.